Transfer · Kastrup Lufthavn ↔ Malmö

Transfer Kastrup Lufthavn ↔ Malmö med bus og chauffør

Kastrup er Malmös lufthavn: svenske firmaer, konferencegæster og hold flyver herfra og hertil, og en gruppe med bagage vil ikke stå på Øresundståget med kufferterne. Bus med chauffør fra terminalen til Malmö er ca. 30 km og 30–40 minutter — og broen er med i prisen.

FraKøbenhavns Lufthavn, KastrupTilMalmö CentralstationDatoVælg datoPassagerer20Søg busser

Turen Københavns Lufthavn, Kastrup–Malmö Centralstation er sat — vælg dato og antal, så står prisen på skærmen.

Broen er altid med

Øresundsbroen er altid med i prisen: som fast transferpris ligger den inde i vognmandens tal, og som almindelig pris lægges den til automatisk efter bussens størrelse, begge veje på en tur/retur. Ingen sammenligner med et tal, hvor broen mangler.

Fast transferpris pr. bus

For Kastrup ↔ Malmö kan vognmændene sætte én fast pris pr. bus, hvor broen er regnet ind: hele turen, ekskl. moms; moms og servicegebyr lægges til som på alle ture. Står den på bussen, ser I den som "Fast transferpris". Busser uden fast pris vises med deres almindelige pris, hvor Øresund lægges til efter bussens størrelse — begge passager, for bussen kører tom hjem efter en enkelt tur.

Afhentning i Malmö bookes online

Afgange på Sjælland OG i Sverige kan bookes online med fast pris; kun afgange i Jylland, på Fyn og Bornholm går via tilbud. Skriv hotellets eller kontorets adresse i Malmö, Hyllie eller Lund som afgang, så henter bussen jer dér og kører direkte til den rigtige terminal. Pas og ID: grænsekontrol kan forekomme ved indrejse i Sverige.

Hvem bruger transferen?

Konferencer i Malmö og Lund med gæster, der lander i Kastrup; firmaer med besøg fra udlandet; hold til stævne; skoler på udveksling. Skal gruppen til København i stedet: Kastrup ↔ København; mellem byerne: København ↔ Malmö.

Faktura og betaling

Svenske og danske firmaer betaler med faktura med CVR- eller organisationsnummer i fakturaadressen; godkendt når oplysningerne er udfyldt. Private betaler med kort eller MobilePay. Prisen er i danske kroner inkl. 25 % dansk moms.

Spørgsmål og svar

Er Øresundsbroen med i prisen?

Ja, altid. Som fast transferpris ligger broen inde i vognmandens tal; som almindelig pris lægges den til automatisk efter bussens størrelse, begge veje.

Kan vi blive hentet i Malmö?

Ja. Afgange i Sverige bookes online med fast pris som afgange på Sjælland. Skriv adressen i Malmö som afgang og Kastrup som destination.

Hvad koster Kastrup–Malmö med bus?

Vognmændene kan sætte en fast transferpris pr. bus, broen inkluderet, som I ser som 'Fast transferpris' i søgningen. Uden fast pris prissættes turen efter bussens takst plus broen. Søg med antal og dato, så står prisen med det samme.